Tina Lohmann Jensen

Tina Lohmann er uddannet violinist, Almen Musiklærer (AM) og orkesterdirigent fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor hun studerede direktion hos bl.a Jørgen Fuglebæk og Alice Granum. Hun har desuden studeret Musikvidenskab på Københavns Universitet.

Tina arbejder med flere kor og orkestre rundt om i landet, og er selv aktiv kammermusiker. Hun har stor erfaring med kunstnerisk ledelse af mange forskellige typer ensembler på alle niveauer, herunder strygerorkester, blæserensemble, brass band og symfoniorkester.