Bo Davidsen

Er født i Køge i 1943. Er uddannet i musik, psykologi og pædagogik fra Københavns og Aalborgs universiteter.

Har undervist på alle niveauer på Haslev Gymnasium, Frederikssund Gymnasium og Thorstedlund Kunsthøjskole. Har igennem mange år ledet amatørkor både på og udenfor gymnasiet, og har derigennem oparbejdet en stor kompetence i at få almindelige mennesker til at bruge deres stemme optimalt.

Har indstuderet og dirigeret operaer, operetter, musicals og korværker af alle slags. I disse opførelser har deltaget både professionelle og amatører, solister, kor og fuldt symfoniorkester.

Har i forbindelse med projektet Musik over Broen, der musikalsk skulle tømre den nye Frederikssund Storkommune sammen, dirigeret en del koncerter, hvori deltog kor på omkring 100 medlemmer, semiprofessionelt symfoniorkester samt solister som Sigurd Barret, Winnie Merete Barret, Stig Möglich Rasmussen, Birgit Lyngholm, Marianne G. Nielsen, Niels Jørgen Riis og solotrompetisten Ole Andersen.

Har komponeret en del. Bl.a. operaen "Julegæsten", en messe for kor og messingblæsere, kantaten "Hyben" for solister, kor, strygere og jazztrio, et juleoratorium for kor, solist og jazztrio, korsange til tekster af Frank Jæger, Tom Kristensen, Piet Hein og af Bo Davidsen selv. Variationer og kanon over Veksø Kirke i marts 2009. Har ligeledes arrangeret en del, spirituals for kor, solister og stort orkester og andre ting, ofte til praktisk brug.

Har forelæst på Folkeuniversitetet om bl.a. Carl Nielsen, musikhistorie og operaer af Carl Nielsen, Wagner og Mozart. Har hold foredrag om opera og orkestermusik samt musikkens betydningsindhold i FOF og LOF i Nordsjælland.

Har afholdt sangaftener med indlagte kommentarer om tekst og især musik i kirker på Sjælland.

Har afhold musikkurser i forbindelse med samarbejdskurser og teambuilding for ledere i offentligt og privat regi.

Har været og er organistvikar ved flere kirker.

Læs mere om Bo Davidsen på www.bodavidsen.dk.