Kan jeg spille med?

Når du nu alligevel har fyldt de mørke vinteraftener ud med at øve dig på din gamle violin, klarinet, fagot eller cello etc. er lysten til at musicere samme med andre måske kommet over dig. Her er Frederikssund Symfoniorkester en oplagt mulighed - ihvert fald, hvis du vil spille klassisk musik.

 

Men hvad koster det?

Frederikssund Symfoniorkester er tilmeldt undervisning under FOF. Tilmelding til orkestrets prøver foregår derfor via FOF's hjemmeside, hvor du også kan læse mere om datoer, tider mv. Prøverækken for en hel sæson er kr. 1000, som betales via FOF. 

Ud af kontingentet går kr. 500 til aflønning af orkestrets 2 dirigenter og de resterende kr. 500 til afholdelse af koncerter.

 

Jamen, hvordan melder jeg mig så ind?

Du er altid velkommen til at skrive til foreningen. Dette gør ved at trykke på "Kontakt" i den øverste bar. Har du supplerende spørgsmål omkring repertoire eller andre orkesterrelaterede ting, kan du frit spørge om dette via kontaktmodulet. Alle mails vedrørende musikere, repertoire og lign. bliver videresendt til orkestrets dirigenter.

Yderligere kontaktmuligheder finder du under omtalen om bestyrelsesmedlemmerne, hvor du finder e-mailadresser på alle.

Du kan også gå direkte til FOF's hjemmeside ved at klikke her. Her kan du tilmelde dig orkestret samt læse mere.

Vi glæder os til at høre fra dig.